Kryptovaluta har fået ry for at være skidt for miljøet, men spørgsmålet er, om grøn krypto er noget, der rent faktisk kan gavne miljøet. I denne artikel ser vi på, hvad grøn krypto er. Vi forsøger også at foretage en evaluering af en ny grøn kryptovaluta, der har en alternativ tilgang til at hjælpe miljøet. Endelig forsøger vi at vurdere, om det kunne være en god investering.
Hvad er grøn kryptovaluta?
Helt overordnet kan man sige, at der findes to typer ”grøn krypto”. Den første er kryptovaluta, der ikke gavner miljøet direkte, men som bruger langt mindre strøm end den store synder: Bitcoin. En af tilgangene er at man ved at skifte fra mining til staking, ikke har en hær af miners, der konkurerer om at vinde den næste nye Bitcoin – og som i denne process udleder enorme mængder forurening – eller som minimum bruger megen energi. Der er også andre modeller, der stadig er under udvikling, men det lader til, at selv om kryptovaluta altid vil bruge en del energi, så er fremtidens blockchains langt mindre forurenende end de ældre udgaver.
Mere direkte grøn krypto har ikke noget med selve energiforbruget at gøre, men er kryptovaluta, der på en eller anden måde benyttes til at gavne miljøet. Dette kan igen gøres på mange måder, men der er faktisk ikke mange firmaer eller organisationer, der har forsøgt at gøre det endnu.
Et af de mere seriøse bud på grøn kryptovaluta kan findes i IMPT (IMPT). Dette er en snedig forkortelse for det engelske ord, impact: At gøre en forskel.
Hvad er IMPT?
IMPT er en kryptovaluta, men det er også et økosystem med en række specifikke komponenter, der kan bruges af både firmaer og privatpersoner. Målet er at nedsætte det globale CO2-forbrug og skabe bedre grobund for bæredygtig fremstilling.
Der er to dele til IMPT’s økosystem. Den første er at benytte IMPT’s shopping-platform. Shopping skal forstås i meget bred forstand: Her er nemlig et utal af varer til salg, blandt andet dem, som store virksomheder bruger mange af. Det, der er specielt ved denne platform, er, at alle virksomhederne er godkendt af IMPT, fordi de er særligt miljøbevidste eller har grønne fremstillingsprocesser.
Den anden del består i, at en virksomhed eller privatperson køber IMPT-tokens. Derefter kan man konvertere sine tokens til CO2-credits (svarende til CO2-kvoter). Disse credits bliver konverteret til NFT’er. Disse NFT’er kan derefter sættes til salg på IMPT’s markedsplads. Nu kan man så vælge, om man vil brænde sine CO2-credits.
Hvis man gør dette, får man til gengæld unikke NFT’er: Særlige kunstværker. Disse kan fremvises for omverden, hvorved man kan vise, at man er en ansvarlig virksomhed eller person. Alternativt kan man beholde sine NFT’er i forhåbningen om, at de bliver mere værd over tid og se dem som en slags investering.
Lær mere om hvordan du køber en grøn krypto.
Kan IMPT virkelig hjælpe miljøet?
IMPT har angiveligt over 25.000 partnerskaber med firmaer og brands. Men kan IMPT reelt medvirke til at nedsætte den globale CO2-udledning? Hvis dette er tilfældet, må det siges at være på en meget indirekte måde, og det er også mildest talt uklart, om denne effekt overhovedet vil kunne måles på diverse målere, der er opstillet af videnskabsfolk rundt om i verden.
Når dette er sagt, så er der dog nogle sekundære effekter, som man ikke kan underkende. Dét, at virksomheder kan have en ”grøn karakter”, som reelt er et udtryk for deres handlinger – altså, at de har købt grønne produkter – må ses som noget positivt, da det ikke udelukkende er ren signalværdi: Det er vidnesbyrd, om at virksomheden har påtaget sig en ekstra udgift i den gode sags tjeneste. Det har med andre ord en højere værdi end f.eks. et lille klistermærke på produkterne, der påstår, at denne virksomhed går op i miljøet. Hvis de virkeligt gjorde det, kunne de vel spare klistermærkerne. Med IMPT kan man ikke tage disse genveje. Man får kun sine beviser, hvis man har ”leveret varen”.
Dertil kommer, at de virksomheder, der har indgået partnerskaber med IMPT, også lægger et indirekte pres på resten af verdens virksomheder, der ikke har gjort det. Og dette kan skabe grobund for en større grøn omstilling, hvilket alt andet lige burde gavne miljøet på den lange bane.
Endelig betyder det også, at de leverandører, der sælger grønne produkter via IMPT, får øget omsætning, hvilket kan lokke flere producenter til at foretage en grøn omstilling. Igen noget, der vil gavne miljøet, opmærksomheden på det og væksten i tredjeverdenslande, som således får råd til også at blive mere miljøbevidste i fremtiden. Grøn krypto kan fungere.
Er IMPT en god investering?
Tænk, hvis man kunne gøre noget godt for miljøet og planeten, mens man samtidigt tjente en masse penge. Dette er en tillokkende tanke, og selv om det er fristende at se de to ting som noget, der ikke hænger sammen, så er der faktisk ting, der tyder på, at de måske gør det.
For nogle år siden blev en række aktieindeks søsat, som fokuserer på bæredygtighed, klima og andre sociale/miljømæssige parametre. Mange troede ikke, at de ville klare sig særligt godt, da de jo skal konkurrere med andre virksomheder, som ikke går op i disse ting, og som derfor må tænkes at have en konkurrencefordel. Men dette blev gjort til skamme og de socialt ansvarlige indeks har klaret sig helt fænomenalt sammenlignet med resten af markedet.
Det kan meget vel tænkes, at det samme vil ske for i hvert fald nogle grønne kryptovalutaer. Og IMPT kunne sagtens være en af dem. En af de vigtigste ting at kigge på, når man skal forsøge at spå om vækst, er antallet af brugere. Og IMPT’s 25.000 partnerskaber giver et hint.
Endelig er det også en rar tanke, at når der skabes nye NFT’er på IMPT, så bliver der brændt tokens. Dette betyder, at antallet af tokens falder over tid, måske dramatisk, hvilket kan medføre højere priser.
Selv om der naturligvis ikke er nogen garantier, så er der faktisk en del, der tyder på, at IMPT kunne gå hen og blive en god investering.